Pris: 150,00 DKK
Producent: Frankrig
Varenummer: Årgang 2017
Lagerstatus: 27

Côtes du Provence Rosé 2017


De friske og sprøde Provence Roséer er klart blandt de mest efterspurgte rosévine i verden. De lyse og sarte frugter, den tørre elegance - stilen er ganske enkelt eminent til både hygge og terrassemad.

Patrice Moreaux er kendt fra Loiredalen i det nordvestlige Frankrig. Kvaliteten i hans Sancerre og Pouilly-Fumé vine er banebrydende høj - her er virkelig tale om en producent fra øverste hylde.

Château des Vingtinères er Patrice's vineventyr i Sydfrankrig - og denne rosé er eventyrets højdepunkt!

I 1996 køber Patrice Moreaux 35 hektar vinmarker i den sydøstlige del af Frankrig. Han investerer i Provence - nærmest som om han forudser den enorme popularitet, områdets rosévine har fået i de seneste år.

Resultatet er denne friske og sprøde rosé. En flot, sart laksefarvet vin, som ser yderest tiltalende ud i glasset. Duften er mindst ligeså inviterende med lækre toner af fersken og tropiske frugter.

Smagen er delikat og frisk med en dejlig ung frugtstruktur. Vinen er skøn tør med en lækker blød eftersmag, som giver en nærmest uimodståelig charme.

Rosévinen er lavet på 50% Cinsault, 10% Syrah og 40% Grenache. Brug den gerne som aperitif, sammen med grillet fisk eller f.eks. med lyst kød. 

Château des Vingtiniéres ligger i hjertet af Provence omgivet af Maures bjergene. Vinstokkene nyder godt af det specielle mikroklima, bjergene tilbyder, hvilket er helt ideelt til dyrkning af vin.

Vi anbefaler varmt denne sprøde rosévin til sommerens varme tider på terrassen. 

Skriv en anmeldelse

Bemærk: HTML oversættes ikke!
Dårlig God