Pris: 399,00 DKK
Producent: Italien
Varenummer: Årgang 2013
Lagerstatus: 9
Tags: Amarone Veneto

Bertani Amarone Valpantena

Beskrivelse

Corvina og Rondinella fra marker i Valpantena dalen, Quinto, Grezzana og Stella. Efter høst tørres druerne naturligt på gamle 'appasimento' lofte i Grezzana. Efter ca. 120 dage har druerne udviklet nuancer, en koncentration og sukkerindhold der ønskes. Efter gæring er vinen lagret delvist i 25 hektoliter egetræsfade og små barriques i ca. 30 måneder. Efter flaskning lagrer vinen minimum 6 måneder i flasken inden frigivelse. Intens aroma domineret af nuancer af bl.a. créme de cassis, kirsebær, tobak, lakrids og kaffe. Smagen er silkeblød med helt cremet frugt, domineret af søde mørke bær, blomme, sød lakrids, kaffe og chokolade. Flot og stor Amarone fra nogle af Valpolicellas bedste marker og fra producenten der opfandt Amarone i 50'erne. Vi anbefaler at ilte vinen en time før servering ved 15-16 grader.


Årgang 2012 fik 5 stjerner - Ekstra Bladet:

"Amarone lidt i den klassiske stil med let sødlig frugt, masser af koncentration og høj alkohol. Rosiner, tørrede blommer, bagte krydderier og vanilje. Lang krydret eftersmag. Sådan skal en amarone skæres."

- Thomas Rydberg, Ekstra Bladet, Juni 2015


Årgang 2012 fik 5 stjerner - B.T.:

"Kraftig rødvin med flot, lang og velstruktureret, medium tør smag af solbær, kirsebær, sveskeblommer, mokka, vanilje og hårdt ristet toast. Luftes en halv time inden servering og velegnet til blåskimmelost eller kraftige retter."

- Tim Vollerslev, B.T., November


Årgang 2012 opnåede 4 stjerner - Berlingske Tidende 'Den nådesløse juleand':

"Fuldblods amarone med 15,5 pct. fra klassisk producent: Dyb mørk næse med meget tørret frugt og chokolade. Ganske pæn vin, som klarer anden og tilbehøret fint."

- Søren Frank, Berlingske Tidende, November 2015


Bertani Domains S.r.L
Det mest kendte og legendariske vinhus i Veneto! Vinhuset blev grundlagt i 1857, og det var på denne adresse i Grezzana at man i 1950'erne opfandt Amarone, som den vintype vi kender i dag.
Bertani ejer i dag over 250 hektar i Valpolicella Classico området, men der dyrkes kun vinstokke på de 130 hektar, da resten er natur for at sikre god biodiversitet. Alle markerne er under konvertering til økologisk dyrkning, som de forventer færdigt i senest 2017. Alt i hele produktionen er de senere år optimeret, hvilket vil sige at vinene fortsat laves efter de klassiske forskrifter, men med det bedste mulige udstyr til rådighed.

Bertani producerer i dag ikke kun de kendte vine som Secco Bertani, Villa Arvedi eller Amarone Classico, men også bl.a. flot Soave og IGT Verona.

Et vinhus i særklasse - ikke blot i Veneto og Italien - men i hele verden.


Læs mere om Bertani

Skriv en anmeldelse

Bemærk: HTML oversættes ikke!
Dårlig God