Pris: 239,00 DKK
Producent: Spanien
Varenummer: Årgang 2016
Lagerstatus: 7
Tags: Tempranillo

Bodegas Montecastro, 2016 - Ribera del Duero

Spansk verdensklasse vin fra ”kult-winemaker” Carlos de la Fuente, der i mange år har været Peter Sissecks højre hånd bl.a. på Hacienda Monasterio. 2016 er den 6. årgang med Carlos ved roret.
Det er en yderst spændende, elegante og meget charmerende Ribera del Duero, som oser af klasse. Absolut en vin med en selvsikker udstråling. Der er masser af aromaer af kirsebær, lakrids og blomster samt friske mineralske undertoner, der balancerer den imponerende fylde og det høje alkoholindhold på smukkeste vis.  Når Tempranillo (Tinto Fino) virkelig tøjles kan det blive mesterligt. Med 2016-årgangen overgår Carlos sig selv og lægger sig med denne pragtvin lige i slipstrømmen af de allerbedste vine fra Ribera del Duero.

Fremstilling
Vinen produceres i alt overvejende grad af Tempranillo (lokalt kaldet Tinto Fin) og små mængder Cabernet Sauvignon og Merlot, der høstes fra vinstokke, der er plantet i 2002 på 5 forskellige små højt beliggende parceller. Vinstokkene kultiveres efter økologiske principper og uden kunstvanding. Druerne plukkes ved håndkraft i de tidlige morgentimer med en sortering allerede i vinmarken. 

Vinen lagres i hele 17 måneder på overvejende franske fade. Dog anvendes også 10% amerikanske egefade. 40% af fadene er helt nye fade. Undervejs i lagringsprocessen omstilles vinen adskillige gange således at vinen kan tappes på flaske uden klaring og med en kun ganske let filtrering. 

Serverings-TIPS
Serveringtemperaturen bør være mellem 16-18 grader. Vinen egner sig godt til kraftige kødretter eksempelvis velkrydret, mørt og saftigt kød. Prøv den til braiseret lammebov med løg, chorizo, oliven og stegte artiskokker.

Skriv en anmeldelse

Bemærk: HTML oversættes ikke!
Dårlig God