Pris: 120,00 DKK
Producent: Østrig
Varenummer: Årgang 2019
Lagerstatus: 5
Tags: Riesling

Huber Riesling Terrassen 2019


Kvaliteten er i særklasse. Med sin krystalrene, friske og harmoniske frugt er Huber Riesling Terrassen et skoleeksempel på den nye topårgangs dyder.

Huber høster sine perfekt modne Riesling-druer fra stejle, kalkholdige terrasser langs Traisenfloden. Resultatet er Østrigs i særklasse bedste Riesling til prisen. I en topanmeldt kvalitet, som mange konkurrenter må nøjes med at drømme om…

Smagenote
Klar citrusgrøn i glasset. Sublim Riesling-næse med duft af jasmin, sprøde grønne æbler, saltet grapefrugt og lime, der gemmer på diskrete antydninger af hvid fersken og mineralsk petroleum. I munden tør og sublimt læskende med krystalklar frugt, madvenlig friskhed samt en sitrende mineralsk finish. Elegant Riesling! Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret. 

Anmeldelser af Huber Riesling Terrassen 2019
91/100 Wine Enthusiast

91/100 Falstaff
”Lys gulgrøn med nuancer af sølv. Fin gul tropefrugt, sart og underlagt med engurter, nuancer af orangeskal. Saftig, gul fersken, levende, prirrende syrestruktur, citrus-mineralsk i eftersmagen, allerede rigtig flot drikkeklar.” (oversat fra tysk)

Nyd den til salater, fisk og skaldyr, sushi, lyst kød og mildt krydrede asiatiske retter. Nydes ved 10-12°C.

Riesling Terrassen er fremstillet på 100% Riesling fra Traisental-regionen, hvis vinmarker udmærker sig ved et højt indhold af kalk. Druerne koldmacererer 4 timer i mosten for ekstra udtræk af aroma, inden skånsom ”pneumatisk” presning. Mosten gærer frugtbevarende på temperaturstyret ståltank for en frisk og autentisk gengivelse af druesort og terroir.

På få år har den unge og ambitiøse Markus Huber forvandlet sin families 5 ha med traditionel Heuriger-udskænkning til en internationalt anerkendt topproducent med 70% eksport fra mere end 50 ha.

Fokus er bevaret på Grüner Veltliner, Riesling og Zweigelt, men kvalitetsbevidstheden fra mark til vineri er skærpet så ekstremt, at ”vidunderbarnet” Markus Huber i 2015 kunne lade sig hylde som ”Falstaff Winemaker of the Year”.

Hubers vine hyldes verden over som sortstypiske og glasklare med elegant mineralsk syre.

Skriv en anmeldelse

Bemærk: HTML oversættes ikke!
Dårlig God