Pris: 100,00 DKK
Producent: Spanien
Varenummer: Årgang 2016
Lagerstatus: 12
Tags: Grillvin

Valsanzo Crianza Ribera del Duero 2016

"94 point. Afsindig lækkert glas til prisen." - Barego'mad

Her får du en Ribera del Duero, der næsten er for god til at være sand...

100% Tempranillo fra 40 år gamle vinstokke på enkeltmarken Pago El Carril. Skabt af "Spaniens bedste vinproducent 2014”, Rodriguez Sanzo, og rost til skerne af anmelderne. 

Smagenote
Dyb rubinrød i glasset. Næsen charmerer med komplekse aromaer af vilde bær, krydderier, læder, sød pibetobak, mokka og chokolade. I munden fyldig og blød med moden, kompleks frugt og elegante tanniner. Lang, intens og let krydret finish. Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.

Anmeldelser af Valsanzo Crianza Ribera del Duero 2016
94/100 Barego'mad - mad og vinblog
"Dette glas er afsindig lækkert til prisen. Det er ikke voldsomt og kraftigt, men fyldig og blødt med stor modenhed og friskhed. 100% drikkeglæde. 100% Tempranillo. Det er ganske enkelt ikke hverdagskost, at en Ribera del Duero vin til blot hundredekroner leverer en så helstøbt vinoplevelse, som kan nydes som lidenskabelig sofahyggevin eller som ledsager til slagterens store fede ribeye. Velbekomme siger jeg bare. Næsen byder på en fascinerende dybde af mørke røde bærfrugter, frisk tobak, mørk chokolade, vanilje, espresso, kølige blommer og krydderier en masse. Smagen viser sig ganske poleret med en sublim friskhed, fylde og blødhed som serverer en saftspændt letkrydret palette af solmodne bærfrugter og lettoastede noter styret af en fokuseret rank syre og nerve, som ligger perfekt under frugten og vibrerer med velpolerede tanniner ud i en elegant langstrakt finale. Jeg kigger lige på prisskiltet igen – jo, den er skam go’ nok. En hundredemand. Jeg har smagt langt mere intense vine fra Ribera del Duero – nogle mere tilgængelige end andre, men her leverer Valsanzo Crianza 2016 virkelig varen. Det er value-for-money-vin, og et glas der er lige til at gå ombord i uden risiko for at blive knockoutet i 1. runde." - vurderet ved en tilbudspris på kr. 99,95

90/100 Guía Peñin

 
Madforslag
Nyd den til grillet rødt oksekød, lam, vildt, gryderetter og modne oste. Servér ved 16-18°C.

Fremstilling
Druerne gennemgår 5 dages cryomaceration med tøris før gæringen. Processen holder druerne friske og fremmer senere udtræk af farve, tannin og smag. Mosten spontangærer med 3 ugers udblødning af drueskallerne. Vinen modner som minimum 12 mdr. på franske, amerikanske, ungarske og rumænske fade, samt 12 mdr. på flaske.

Vinproducenten Rodriguez Sanzo blev grundlagt i 2003 af winemaker Javier Rodriguez. Et familieejet vinhus med fokus på kvalitet, terroir, økologi og biodynamik. 

Javier Rodriguez har studeret ved UC Davis i Californien, og hans ekspertise inden for jordbundsanalyse har ført til diverse forskningsprojekter samt konsultentarbejde for bl.a. Bordeaux-slotte som Olivier og Lafite-Rothschild. Rodriguez Sanzo vandt i 2013 prisen som ”Spaniens bedste vinproducent” ("Mejor Bodega de España 2013", Vivir el Vino).

Udover D.O. Toro fremstiller Rodriguez Sanzo flot anmeldte vine fra bl.a. Rueda, Ribera del Duero, Rioja, Castilla y León og Priorat.

Skriv en anmeldelse

Bemærk: HTML oversættes ikke!
Dårlig God