Pris: 100,00 DKK
Producent: Sicilien
Varenummer: Årgang 2020
Lagerstatus: 29
Tags: Rose

Farnese – Fantini Calalenta Rosato IGP 

Denne rosato kommer fra markerne/gården omkring Cantine Cellaro på Sicilien. Cantine Cellaro ligger i byen Sambuca di Sicilia. Markerne ligger i et bjergrigt område mellem 300 og 600 meter over havet, med Arancio-søen som nærmeste nabo.

Man har i har de sidste århundreder dyrket druer af højeste kvalitet i dette område, og for at styrke autenciteten i vinen – dyrkes alt ud fra bæredygtige principper. De store vindmøller man ser i logoet, er store vindmøller der står på toppen af de nærtliggende bjerge. De forsyner vingården med alt den energi de skal bruge.

Druerne i denne vin, er Nerello Mascalese – en siciliansk rødvinsdrue kendt for sin store frugt. Og de mere internationale druer Merlot og Cabernet Sauvignon.

Navnet Calalenta relaterer til det engelske term ”Night harvest”, som oversat betyder natte høst. Ved at høste druerne i nattetimerne, bevarer man mest mulig smag og aroma i druerne.

Straks efter høsten, presses druerne. Alt forgår i et temperaturkontrolleret klima, og gæringen foretages ved 10-12 grader i 18-22 dage. Den lave temperatur er med til at fremhæve aromaerne i vinen.

Vinen færdiggøres herefter på ståltanke, hvorefter den tappes.

Vinen har en flot pink farve, en lækker frugtig næse med masserer af melon og grape. Flot balanceret med endnu mere frugt i smagen, dejlig blød og dog med masser af fylde. En rigtig lækker rosévin fra en absolut topproducent.

Kan drikkes til de fleste lette retter, og selvfølgelig som et godt glas i solen.

Drikkes nu og 2-4 år frem.

Serveres ved 14-16 grader

Druer: Nerello Mascalese 60%, Merlot 20%, Cabernet Sauvignon 20%

Skriv en anmeldelse

Bemærk: HTML oversættes ikke!
Dårlig God