Pris: 100,00 DKK
Producent: Australien
Varenummer: Årgang 2016
Lagerstatus: 30

Wakefield Estate Cabernet Sauvignon

 

Allerede i farven kan man se, at dette er en intens vin. Duften af de fuldmodne solbær, mørk chokolade, tobak, cigarkasse og lidt mint bekræfter den klassiske duft af en solmoden Cabernet Sauvignon. Super saftig eftersmag med et fint lille bid og skønne krydrede noter. En herlig blød og let lakridset smag slutter vinen af på flotteste vis.

Cellar Selection – World Wine Championship Awards 2014  & “BEST VALUE” – China Wine & Spirits Awards 2014  & “BEST BUY” - The Beverage Testing Institute 2013 (Chicago)  & “BEST BUY” - World Value Wine Challenge 2013  & “BEST BUY” - Wine Championship Awards 2013  Concours Mondial de Bruxelles 2014 og mange flere.

Familien Taylor har altid været fascineret af det smukke ”Clare Valley” i det sydlige Australien (ca. 150 km. syd for Adelaide). Tilbage i 1969 lykkedes det så at finde 178 hektarer langs den smukke Wakefield River. Med forbillede i især de store franske vine ønsker familien at lave vine med elegance og kompleksitet end blot vulgære og voluminøse vine. Her er Clare Valley, med sit lidt køligere australske klima, perfekt. Med marker i 350 m. højde er her nok varmt om dagen, men om aftenen og natten falder temperaturen drastisk og druerne kan ”komme sig” og modne optimalt og naturligt. Hos Wakefield har det høj prioritet at bevare naturen i regionen. Derfor er man aktivt gået i gang med mange initiativer både i mark og vineri for at gøre produktionen bæredygtig. I 2009 blev vinhuset ISO-certificeret i bestræbelserne på tage hensyn til både miljø og produktion. 
Huset påbegyndte allerede at udfase korkpropper i 2000, og i 2004 var alle husets vine således med skruelåg.

Vinhusets logo stammer fra de mange fossiler af søheste, som man fandt under udgravninger og etableringen af vinmarker. Netop tre søheste er en gestus til de tre generationer af familien Taylor, der i dag er involveret i firmaet.

Estate-serien er vinhusets mellemserie med vine primært fra Clare Valley og Adelaide Hills. Hele serien indbefatter mange af de store internationale druesorter; Shiraz, Chardonnay, Merlot, Riesling, Gewürztraminer, Sauvignon Blanc, Pinot Gris og sidst plantede Tempranillo. 

Denne rene Cabernet Sauvignon er gæret på ståltanke og derefter lagt på fade, hvor andengæringen (malolaktiske gæring) er fundet sted. Vinen ligger yderligere 12 mdr. på 1-4 år gamle fade inden aftapning.

Vinen til den store bøf! –Eller til stegen eller de braiserede kødretter.

Skriv en anmeldelse

Bemærk: HTML oversættes ikke!
Dårlig God