Tilbud
Bodegas Gutiérrez Colosia - Sherry Cream - 18%

Bodegas Gutiérrez Colosia - Sherry Cream - 18%

160,00 DKK 209,00 DKK

Vejl. udsalgspris 209,00 DKK

Lagerstatus: 7 stk. på lager
stk.

Bodegas Gutiérrez Colosia - Sherry Cream - 18%

 

Bodegas Gutiérrez Colosía, Sherry

Sød og lækker dessertsherry, der oprindeligt er produceret som Oloroso Sherry, blot tilsat den helt søde Pedro Ximénez. En flot, lækker og delikat Sherry, der skal sættes til søde sager.

Farven er flot mahogni med et gyldent skær. I næsen fornemmes koncentrationen fra Olorosoen, men Pedro Ximénez pirrer sanserne, og får munden til at løbe i vand.

Smagen er fed, sød og intens. Eftersmagen har en lækker sødmefuld afslutning, og en fin længde.

Serverings TIPS
En dejlig dessertvin, som kan sættes til mange søde retter. Vinen vil også være et godt indslag et en blåskimmelost. Nyd også vinene i utide, måske sammen med lidt tørrede frugter og nødder. Skal serveres afkølet, helst lige fra køleskabet.

5 af 5 stjerner i VinAvisen.dk, der skrev;
"En cream sherry med afrundet, lækker duft. Vinen er sød, men ikke sliksød. Det er en dejlig dessertvin fx sammen med nødder og en vin, som mange vil elske. Den har en blød og ikke særlig kraftig syre. 18% alkohol".
Byerne ”El Puerto de Santa María”, ”Jerez de la Frontera” og ”Sanlúcar de Barrameda” er de punkter, der i en geografisk trekant, afgrænser Sherryregionen. Regionen breder sig over et areal på omkring 10.550 hektar vinmarker.

De første vinstokke blev ifølge Avieno (en romersk historiker) plantet af fønikerne omkring år 1100 f.Kr. Araberne bosatte sig i området fra år 711. De benævnte området "Sherish", heraf det engelske ord Sherry, som Briterne (der har opkøbt Sherry siden det 11. århundrede) altid har kendt vine som.

Efter opdagelsen af Amerika, startede handelen med Amerika, og byen El Puerto de Santa María spillede en meget vigtig rolle i denne samhandel, hovedsagelig på grund af sin beliggenhed ved mundingen af Guadalete-floden.

Der kom mange penge til Sherryregionen i slutningen af det 17. århundrede, da engelske, skotske, franske og hollandske købmænd etablerede deres egne vingårde med produktion af Sherry.

I dag er Sherry kendt verden over, og betegnelsen ”Jerez-Xérès-Sherry”, må kun anvendes for vinene produceret netop i dette unikke område.Med de fantastiske vine fra det lille Bodegas Gutiérrez-Colosia har du mulighed for at genopdage Sherry. Prøv dig frem med de forskellige gode kvaliteter.