Tilbud
Pio Cesare Fides Barbera dŽAlba

Pio Cesare Fides Barbera dŽAlba

300,00 DKK 345,00 DKK

Intens dybrød farve i glasset. Allerede i bouqueten er man overbevist om, at dette er seriøs vin

Producent: Italien
Årgang 2015

Lagerstatus: På lager
stk.

Pio Cesare Fides Barbera d´Alba - 2015

Historie:

Fra Pio Cesares Colombaro vinmark tæt ved Ornato i Serralunga d'Alba kommer denne Barbera. Der blev rystet på hovedet i Piemonte da Pio Cesare plantede Barbera på en anerkendt Barolomark, men vinhuset rystede ikke på hånden, målet var at lave en Barbera d'Alba, der kunne måle sig med de bedste Barolo og Barbaresco.

Fremstilling:

Efter selektering af de bedste druer gærer vinen på ståltanke i kontakt med skindet fra druerne i 10 dage. Herefter lagres 80 % af vinen i 225 liters fade af fransk eg. De resterende 20 % lagres på store fade af 2000 liter. Efter 20 måneder på fad tappes vinen på flaske og hviler i Pio Cesares kældre indtil den er klar til frigivelse.

Smagsoplevelse:

Intens dybrød farve i glasset. Allerede i bouqueten er man overbevist om, at dette er seriøs vin. Den er pakket med lakridspulver, vanilje, tobak, mørk frugt og ribs. I smagen overvældes man af intensiteten, som byder på kombinationen af herlig åben frugt og en dybde som sammen med den druetypiske markante syre gør, at denne vin vil imponere alle den serveres for. I sine unge år vokser vinen markant i selskab med god mad, f.eks. grillet gris, kalvekød eller en klassisk spaghetti bolognese. Indenfor 5-6 år fra høst bør vinen iltes 1-2 timer før servering ved 15-16 grader. Kan gemmes op til 12 år fra høståret.

 

Anmelderser:

Rolf Madsen, Berlingske Tidende:

Man kan kopiere næsten alt med moderne teknik, bare ikke terroir: kombinationen af jordbundsforhold, topografi og klimatiske betingelser

Med moderne teknik kan producenter i store træk manipulere deres vine til at smage, som de ønsker. Eksempelvis kan man kompensere for en tynd og vandig årgang ved at opkoncentrere druemosten eller fjerne alkohol i vin, hvis det skulle være nødvendigt. Man kan tilsætte syre eller foretage en justering af farven, så den bliver mørkere og mere intens. Alt sammen helt lovligt! Af og til har jeg været på tur med importører eller agenter, der har forhandlet med vinhusene om at lave en speciel stil tilpasset det danske marked. Op til flere gange har jeg stået i baggrunden og spekuleret over, hvor originaliteten, sjælen og ikke mindst romantikken blev af! Selv om næsten alt er muligt med moderne teknik, er der én ting, der ikke lader sig kopiere, nemlig kombinationen af jordbundsforhold, topografi og klimatiske betingelser; det såkaldte terroir. Man kan - som vinaficionado - blive nærmest ekstatisk, når disse forhold slår igennem i vinen, og den skiller sig ud fra mængden ved for eksempel at smage af stald, tjære, havmole eller medicinskab. Netop dette er tilfældet med Pio Cesares barbera. Huset er primært kendt for at lave god barolo, men i testsammenhæng har vi haft fingrene i en sublim barbera uden fup og fiduser. Den er interessant, fordi den er dyrket på en tidligere barolo-mark tæt ved Ornato i Serralunga. Jordbundsforholdene slår helt tydeligt igennem. Man fornemmer klart de samme smagskomponenter, som man ville finde i en god barolo fra området, men samtidigt har vi den friske syre og genkendelige kirsebærindslag, der afslører den som barbera.

5/6 Stjerner i Berlingske Tidende, VINTESTEN:

"Dyb og en anelse tilknappet. Åbner (efter noget tid i glasset) op for en osende intensitet af stenfrugt, tjære, medicinskab samt engelsk lakrids. Rigtig flot vin, der er pakket godt ind i en gang fløjlsblødt fadpræg.(2009)"

Årgang 2010 fik 95 point - Decanter:
"Fides means 'trust' or 'faith': and an act of faith it was, said owner Pio Boffa, to plant Barbera in the Colombaro vineyard in Serralunga d'Alba. Located close to Barolo's famous Ornato single vineyard, the estate could have plnated Nebbiolo instead and sold the wine at much higher prices. The result is one of the best modern Barbera d'Albas, with subtle scents, serious tannins and fresh acidity of varity, ensuring long life and an agewothiness that most Barbera d'Alba wines lack"
- Decanter, May 2013